Om skolen

Din lokale aftenskole

Vejen Aftenskole forener traditioner og solid, lokal forankring med udsyn, åbenhed og modet til at gå nye veje.

Vi tilbyder et bredt udbud af traditionelle aftenskolefag inden for sprog, musik, madlavning og ikke mindst det kreative område. Herudover er vi stærke på sundhed og velvære, med hold som yoga, Lungekoret og kunstterapeutisk meditation.

Vores gospelkor Living Joy med Stig Möglich i spidsen er for længst blevet en institution i byens kulturliv, og mange andre af vore undervisere fortsætter med at begejstre kursister år efter år. De får hele tiden følgeskab af nye talentfulde undervisere, der hver især brænder for at dele ud af deres viden og kunnen.

Med dette stærke udgangspunkt favner Vejen Aftenskole fremtiden, og glæder sig til at se både unge og gamle som deltagere på vore hold.